Kære fædrelandselskende landsmænd
Mosbjerg Folkefest 2021 har vi som arrangører i lyset af Corona-situationen desværre måttet aflyse.
Det var vi som bekendt også nødt til i 2020.
Som i vinteren/foråret 2020 har forberedelserne til Folkefesten i år været i gang i længere tid, og vi er oprigtigt kede af, at vi ikke som i 2019, hvor Folkefesten vendte tilbage til Mosbjerg, kan gentage succesen og fejre vore frihedsrettigheder og vort gamle fædreland.
Vi vil forsøge at få samme talere engageret, som vi havde i både 2020 og 2021, hvilket kan ses i annoncen nedenfor.
Hvorom altid er, så vender vi i løbet af foråret tilbage med en dato for Folkefesten i juni 2022.
Vi takker endnu engang Grundlovsforeningen Dansk Kultur og Den Danske Forening for økonomisk støtte til arrangementet.
Arrangementskomiteen